Efteråret nærmer sig med den typiske, danske fare for både storm og nedbør i rigelige mængder. Det er nu, du skal have styr på tagrenderne, så vandet, der kommer ned fra himlen, ikke ender på loftet eller i kælderen i stedet for at bevæge sig gennem nedløbssystemet. Derfor er det også nu, du skal beslutte dig for, om du selv skal en tur på stigen med skovl og spand, eller om det er i år, der skal hyres et professionelt firma til at klare opgaven. Læs med her og lad os dele fordele og ulemper ved begge løsninger med dig, så du kan gøre det, der passer bedst til dig.
Rensning af tagrender med professionel hjælp
Hvad enten du bor i ejerlejlighed, andelsforening eller hus, er offentlig ejendom eller privat, så er det muligt at finde et firma, der har specialiseret sig i rens af tagrender og andre vedligeholdelsesopgaver. De fleste firmaer tilbyder en løsning, der tilpasses jeres specifikke ejendom, så det bliver løst så professionelt og resultatet bliver ordentligt.
Der er flere måder at løse opgaven på og alt efter, hvor svært det er at komme til tagrende, hvor højt den sidder og, hvor ofte den skal renses, udregnes der en pris afhængigt af, om I bestiller en enkelt rensning eller, om der er brug for en abonnementsaftale.
Det kan gøres med stige, med lift eller med støvsuger – og det er ofte firmaet, der beslutter, hvilken løsning, der giver mest mening i jeres sammenhæng. Mangler du en god løsning, så kan https://www.tagrenderensnu.dk/ måske hjælpe dig, hvis du bor i København eller Nordsjælland.
Rensning af tagrender – gør-det-selv
Du kan også vælge at gøre det selv. Det kræver lidt kræfter og et par ture op og ned ad stigen, men det kan lade sig gøre. Du skal bruge:
- En stige
- To brædder
- En skovl, der kan passe ned i tagrenden
- Et par kraftige havehandsker
- En spand
- En haveslange, der kan nå op til tagrenden
Har du de ting på lager, er du godt kørende, men husk, det skal gøre 1-2 gange årligt HELE VEJEN rundt. Stil din stige på det ene bræt og lad den hvile på det andet. På den måde undgår du både skader på underlaget og på tagrenden, der hvor stigen hviler. Nu kan du enten vælge at bruge hænderne og skrabe skidtet ud af tagrenden med handskerne på, eller du kan vælge, at bruge din skovl til formålet.
Det er vigtigt, at du får fjernet det hele og derfor kommer du nok til at tage et par ture op og ned ad stigen, når spanden skal tømmes og, når din stige skal flyttes.
Når det hele er fjernet, skal du bruge slangen til at spule tagrenden igennem. Det fjerne det sidste skidt og giver dig samtidig muligheden for at tjekke efter skader, utætheder og ujævnheder i hældningen mod nedløbsrøret.
Skader og utætheder bør udbedres så snart du har renset tagrenden, for at undgå, at de bliver værre og du ender med at skulle udskift hele eller dele af tagrenden.