Efter industrialiseringen begyndte der langsomt at blive mere og mere opmærksomhed omkring arbejdsmiljø. Folk sled sig selv ihjel, og de blev betalt meget lidt for det. Det førte med tiden til at der blev indført fagforeninger som sikrede at arbejderne havde rettigheder, og at de fik kompensation hvis de blev nedslidte. Det var et skridt i den rigtige retning, men den gang havde man ikke fokus på det psykiske miljø.
Vores arbejde i dag består ikke i samme grad af fysisk arbejde, men til gengæld er der meget stress på det enkelte individ. Vi skal nå meget, og vi skal kunne favne en bred vifte af opgaver på en gang. Det fører til et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
Forskellen på en fysisk og psykisk arbejdsskade
Forskellen på et fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø er at presset ikke er lige så nemt at få øje på udefra. Alle kan se hvis din krop er ved at give efter, eller hvis du har brækket et ben. Men det er ikke sikkert man kan se hvis en person er ved at bukke under for det psykiske pres. Det er vigtigt at man både som medarbejder og arbejdsgiver er bevidst om dette.
Sygdomsperioden for stress kan være lang
Hvis man først går ned med flaget, så kan det tage lang tid før man kan vende tilbage igen. Derfor er det vigtigt at komme disse problemer i forkøbet da det har store omkostninger både for det enkelte individ og for virksomheden. En af metoderne til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø er at få hjælp fra en stresscoach. De kan præcis gå ind og rådgiver medarbejderne, og de kan finde de steder hvor der er mulighed for forbedring. Samtalen om stress er fundamentet til at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø.